Spørgsmål og svar

Hjem » Spørgsmål og svar
Spørgsmål og svar

Har du et spørgsmål?

Her finder du svar på det, vores kunder oftest spørger om – fra levering og garanti til hvilken brugt computer, du skal vælge.

Køb og levering

Hvad koster fragt?

Fragt til nærmeste pakkeshop koster 49 kr. Du kan også vælge levering til døren eller hente din computer hos os i Lystrup efter aftale.

Hvor hurtigt får jeg min computer?

Vi sender med GLS. Det tager som udgangspunkt 2–3 hverdage, fra du lægger din ordre, til du kan hente varen i pakkeshoppen. Vi leverer kun i Danmark.

Hvordan kan jeg betale?

Du kan betale med betalingskort eller MobilePay. Vil du dele betalingen op, kan du vælge ViaBill eller gratis delbetaling med Anyday.

Kan jeg købe som virksomhed?

Ja, du er velkommen til at købe som virksomhed. Vær opmærksom på, at fortrydelsesretten kun gælder for forbrugere – ved erhvervskøb er der ingen returret. Læs mere i vores handelsbetingelser.

Garanti og retur

Hvilken garanti får jeg?

Du får 2 års garanti på vores bærbare computere. Som forbruger har du desuden altid 24 måneders reklamationsret efter købeloven. Opstår der en fejl, så skriv til support@brugtelaptops.dk eller ring på 44 18 10 78, så finder vi en løsning.

Kan jeg fortryde mit køb?

Ja. Som forbruger har du 14 dages fortrydelsesret fra den dag, du modtager din vare. Send en mail til support@brugtelaptops.dk, hvis du vil fortryde. Læs mere i vores handelsbetingelser.

Hvad gør jeg, hvis der er en fejl på computeren?

Kontakt os med dit ordrenummer og en kort beskrivelse af fejlen. Er reklamationen berettiget, kan varen blive repareret, ombyttet, eller du kan få pengene tilbage, og vi refunderer dine rimelige fragtomkostninger.

Om vores brugte computere

Er computerne brugte eller refurbished?

Begge ord bruges om det samme. Vores computere er brugte erhvervscomputere fra kendte mærker som Lenovo, HP og Dell. De bliver gennemtestet og gjort klar, før de sendes, så du får en computer, der er klar til brug.

Hvad betyder standen?

Standen fortæller, hvordan computeren ser ud udvendigt – fx om der er ridser eller slid. Det påvirker ikke, hvordan den virker. Se hvad de forskellige stande betyder. Computere med lidt flere skønhedsfejl sælger vi billigere i vores outlet.

Hvilken brugt bærbar skal jeg vælge?

Til skole, studie og kontor er Lenovo ThinkPad T, HP EliteBook og Dell Latitude sikre valg. Vil du have en lille og let computer, så se Lenovo ThinkPad X. Til tunge programmer som CAD og video er ThinkPad P, HP ZBook og Dell Precision bygget til opgaven.

Hvor meget RAM skal jeg have?

Vi anbefaler mindst 8 GB RAM til hverdagsbrug som mails, netbank, Office og streaming. Har du mange programmer eller faner åbne på én gang, så vælg 16 GB.

Hvilken skærmstørrelse skal jeg vælge?

12–13" er let at have med, 14" er det mest populære kompromis, og 15,6" giver mest skærm til regneark og flere vinduer ved siden af hinanden.

Sælger I også stationære computere?

Ja. Se vores brugte stationære computere – fx Lenovo ThinkCentre og Dell OptiPlex. Vi har også dockingstationer, hvis du vil bruge din bærbare med skærm og tastatur derhjemme.

Kontakt

Hvordan kontakter jeg jer?

Ring på 44 18 10 78 eller skriv til support@brugtelaptops.dk. Du kan også bruge kontaktformularen.

Fandt du ikke svaret? Ring på 44 18 10 78 eller skriv til os – vi hjælper gerne.
Til toppen
Luk
Luk
Luk

Min kurv

Indkøbskurven er tom!

Fortsætte med at handle